top of page

BEHANDLING AF STRAMT TUNGEBÅND HOS SPÆDBØRN

JAMA Otolaryngology–Head & Neck Surgery

Gitte Zachariassen

19. mar. 2026

Denne artikel er en opsummering af et landsdækkende kohortestudie, der har haft til formål at undersøge udviklingen i behandling af stramt tungebånd blandt spædbørn i Danmark. Forskerne har undersøgt, antallet af børn der får klippet tungebåndet, udviklingen over tid og geografiske forskelle i behandlingspraksis.

 

Baggrund

Ankyloglossi, også kaldet stramt tungebånd, er en medfødt tilstand, hvor tungebåndet er meget kort, stramt eller tykt og i værste tilfælde begrænser tungens bevægelighed. Denne tilstand kan potentielt hæmme amningen og medføre dårlig sutteteknik, ømme brystvorter hos den ammende og utilstrækkelig vægtøgning hos barnet. Den primære behandling af stramt tungebånd er et mindre kirurgisk indgreb, hvor der laves et lille snit i tungebåndet – en såkaldt frenotomi.

 

Frenotomi anvendes i stigende grad som behandling ved mistanke om stramt tungebånd (ankyloglossi) hos spædbørn, men diagnosen og den kliniske værdi af indgrebet er fortsat genstand for debat. Selvom nogle studier tyder på, at indgrebet kan forbedre amningen på kort sigt, er der fortsat uenighed om behandlingens langsigtede effekt og om, hvornår den bør anvendes. Systematiske forskningsoversigter fremhæver, at evidensgrundlaget fortsat er begrænset.

 

I flere andre lande er hyppigheden af indgreb mod stramt tungebånd steget de seneste årtier. Dette har givet anledning til bekymring om, hvorvidt dette afspejler en bedre erkendelse af stramt tungebånd eller derimod overdiagnostik- og behandling. På denne baggrund ønskede forskerne at undersøge, om den samme udvikling gør sig gældende i Danmark.

 

Undersøgelsens metode

Kohortestudiet benyttede danske landsdækkende registre til at identificere spædbørn født i Danmark i perioden fra 1. januar 2014 til 31. december 2024.

 

I alt indgik 656.240 børn i undersøgelse.

 

Ud af disse børn identificerede forskerne alle registrerede indgreb for stramt tungebånd og undersøgte udviklingen over tid, geografiske forskelle, udvalgte komplikationer og om børnene fik foretaget gentagne indgreb.

 

Undersøgelsens resultater

Ud af de spædbørn der blev født i perioden fra 2014 til 2024, fik 56.737 børn (8,6%) foretaget frenotomi på mistanke om stramt tungebånd inden for det første leveår. Dette på trods af officielle anbefalinger om ammevejledning som første indsats fremfor mere invasive indgreb.

 

Medianalderen på tidspunktet for indgrebet hos spædbørnene var på blot to uger. Forskerne peger på, at det tidlige tidspunkt for indgrebet kan skyldes en tendens til at  vælge kirurgisk behandling frem for længevarende ammestøtte. Dette stemmer overens med andre undersøgelser, der viser utilstrækkelig ammestøtte blandt danske mødre.

 

Mere end ni ud af ti indgreb blev udført i privat speciallægepraksis og oftest af øre-næse-halslæger. Det var ikke muligt at få informationer fra ØNH-læger vedrørende indikationen for frenotomi.

 

Markant stigning i antal indgreb

Dette landsdækkende kohortestudie påviste desuden en markant stigning i antal indgreb i perioden. I 2015 blev der udført behandling på mistanke om stramt tungebånd på 5,5% af spædbørn, hvor tallet i 2024 var vokset til 12,1%. Dermed er forekomsten mere end fordoblet på under ti år.

 

Studiet peger desuden på en markant forskel i antallet af behandlinger mellem drenge og piger. Forekomsten af indgreb var konsekvent højere blandt drenge end blandt piger. I 2014 var der en årlig forekomst på 14,1% for drenge og 10% for piger.

 

Geografisk variation

Et andet af studiets markante fund var den betydelige geografiske variation i behandlingen.

 

På regionsniveau varierede den årlige incidens geografisk i 2024 fra 9% i Region Syddanmark til 21,9% i Region Nordjylland. På kommunalt niveau var forskellen endnu større: Her varierede forekomsten i 2024 fra 4% i Middelfart kommune til 36% i Vesthimmerlands kommune (se Figur 1).

 

Figur 1: Et kort over Danmark, som illustrerer incidensen af indgreb mod stramt tungebånd pr 100 spædbørn på kommunalt niveau for år 2024.

 

Forskerne undersøgte om variationen kunne forklares af områdetype, socioøkonomiske forhold eller kapaciteten hos lokale øre-næse-halslæger, men fandt ingen klare mønstre.

 

Komplikationer og gentagne behandlinger

Alvorlige blødningskomplikationer efter indgreb var sjældne, med en 30-dages absolut risiko på 0,02% blandt spædbørn, der fik foretaget en frenotomi.

 

Studiet påviste samtidig, at 6,3% af spædbørnene fik foretaget mere end ét tungebåndsklip.

 

Forskerne fandt også, at spædbørn der fik foretaget frenotomi, havde øget kontakt til hospitalet på grund af spisevanskeligheder både før og efter behandlingen. Studiet kan dog ikke afgøre, om dette skyldes tilstanden, indgrebet eller andre faktorer.

 

Behovet for yderligere forskning

Dette studie viser, at behandlingen af stramt tungebånd er blevet væsentligt mere udbredt i Danmark gennem det seneste årti, selvom nationale retningslinjer anbefaler at score eventuelle symptomer og opfordrer til forsigtighed og en tilgang med fokus på ammevejledning som første indsats.

 

Samtidig peger de store geografiske forskelle på, at vurderingen og behandlingen af stramt tungebånd ikke er ens på tværs af landet. Disse resultater indikerer behovet for en mere ensartet og evidensbaseret praksis samt yderligere forskning i, hvornår frenotomi er den mest hensigtsmæssige behandling.

 

bottom of page